Anmeldelse af Arnoldbusck.dk

Arnoldbusck.dk hører til blandt landets største og ældste boghandlerkæder.

I 1896 åbnede virksomheden sin første butik. Siden dengang er det blevet til 31 butikker og en velbesøgt webshop. Arnold Busck byder i dag ikke kun på bøger i stakkevis, men kan også bryste sig med et stort udvalg af lydbøger, oplevelsesgaver, spil og meget mere. Læs vores store anmeldelse for at blive klogere på virksomheden.

Arnold Busck tilbyder

  • Gratis prøveperiode: Nej

  • Pris: 0,-/md.

  • Apps: Ingen

  • Vores vurdering: 3 Stjerner

Arnoldbusck.dk byder hverken på en prøveperiode eller en app, men har alligevel formået at få succes på markedet for lydbøger. Forhandleren har faktisk dedikeret en hel sektion til de kære lydbøger. I sektionen lydbøger bliver du præsenteret for alle de repræsenterede kategorier bestående af skønlitteratur, digte, børn og unge, dyr og natur, naturvidenskab og meget, meget mere. Mon ikke din foretrukne lydbog også er at finde i sortimentet.

Hos denne forhandler har du som sagt ikke mulighed for at tegne et abonnement med udsigter til gode besparelser på lydbøger. Du er derfor nødt til at købe lydbøgerne enkeltvis og betale den samme pris som alle andre. Dette kan man tolke som en fordel eller ulempe.

Arnold Busck skiller sig ud fra Mofibo og alle de andre udbydere på en række parametre. Disse vil vi gennemgå i denne anmeldelse.

Om Arnoldbusck.dk

Arnold Busck er ikke blot endnu en boghandler i rækken, men derimod et reelt brand, som de fleste bogorme har kendskab til. Virksomheden har i dag eksisteret i langt over 120 år. Du er dermed i trygge og erfarne hænder, hvis du vælger denne udbyder af lydbøger.

Arnoldbusck.dk – selve webshoppen – udgør mange år efter virksomhedens grundlæggelse en temmelig vigtig del af omsætningen og forretningen som helhed. Udbyderen oplever ligesom mange af konkurrenterne, at forbrugerne i stigende grad handler bøger og anden underholdning på nettet. Derfor har de i øjeblikket stor fokus på at forbedre deres digitale platform.

Over 18.000 lydbøger på lager

Arnoldbusck.dk rummer i skrivende stund intet mindre end 18.000 lydbøger fra nogle af de førende forlag og forfattere på markedet. Udbyderen har på kategorisiden opsat en smart sorteringsfunktion, som du kan bruge til at sortere de mange tusinde lydbøger efter popularitet, pris, lanceringsdato og titelnavn. Den sorteringsmulighed bør du benytte dig af, hvis du ønsker at finde den bedste, nyeste eller mest populære lydbog lige nu.

Ønsker du at blive klogere på en specifik lydbog mht. forfatter, anmeldelser, udgivelsesår, forlag og andre faktorer, så skal du blot klikke på produktlinket. På de enkelte produktsider har du helt eksklusivt mulighed for at høre et kort uddrag af lydbogen, hvilket formentlig vil kunne afklare dig i forhold til, om bogen kunne være noget for dig. Du kan selvfølgelig pause og spole i afspilningen ved behov. At man kan få en forsmag på lydbogen inden bestilling er en nyttig feature, som vi gerne vil rose udbyderen for. Det er trods alt ærgerligt at bruge penge på en lydbog, som man ikke har lyst til at høre færdig.

Dansk udbyder med service i højsædet

Arnold Busck kan ligesom de fleste andre udbydere af lydbøger tilbyde øjeblikkelig levering pr. e-mail. Du vil umiddelbart efter bestilling få tilsendt en lydfil, som du kan åbne og lytte til, når det passer dig. Dukker e-mailen med filen ikke op med det samme, bør du tjekke, om den er havnet i uønsket post. Er den heller ikke at finde i den mappe, bør du kontakte kundeservice, som helt sikkert gerne vil hjælpe dig godt videre.

Omtalte udbyder er ikke kun kendt for at føre et bredt udvalg af bøger, lydbøger m.v. Udbyderen er også kendt for at levere en forrygende service. Netop god service er noget af det, som tusindvis af kunder har fremhævet via trustpilot.dk og andre digitale tjenester. Arnold Busck er blevet bedømt mere end 3.000 gange med en gennemsnitsscore på 9,1 ud af 10. Dét kan de færreste konkurrerende udbydere matche. Du har selvfølgelig også mulighed for at dele din oplevelse med den danske forhandler af bøger og lydbøger. Det kan du gøre ved at skrive og uploade din anmeldelse på trustpilot.dk eller via de sociale medier.

Arnold Busck er ganske rigtigt en ældgammel virksomhed, men det betyder selvfølgelig ikke, at de lever i oldtiden. Det er i hvert fald ikke tilfældet. Virksomheden er i dag at finde på en lang række sociale medier. De er mest aktive på Facebook og Instagram, men har selvfølgelig også en YouTube-kanal, som bliver opdateret med spændende videoer fra tid til anden. Du kan med fordel abonnere og følge med på deres forskellige sociale profiler, hvis du synes, at virksomheden lyder interessant.

Som kunde hos Arnold Busck har du mulighed for at melde dig ind i deres store medlemsklub. Dette er dog helt frivilligt. Klubben er navngivet Klub Arnoldet sted for og af brugere. Du skal melde dig ind i den dedikerede medlemsklub, hvis du gerne vil skrive og læse blogindlæg og anmeldelser. Flere af disse funktioner kan du faktisk få adgang til, selvom du ikke er registreret med navn osv. Oprettelsen er til din info helt gratis og tager under 2 minutter. Kunne et gratis medlemskab mon være noget for dig? Du har intet at tabe.

Kom godt i gang på Arnoldbusck.dk

Arnoldbusck.dk er i grunden blot en helt almindelig webshop, hvor man foruden fysiske produkter som spil og bøger kan shoppe digitale produkter som e-bøger og lydbøger til overkommelige priser. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at bestillingsprocessen er akkurat den samme, hvad enten man vil købe fysiske eller digitale bøger. For at komme i gang med at lytte til lydbøger skal du gøre følgende:

  1. Besøg Arnoldbusck.dk via din laptop, smartphone eller tablet
  2. Klik på menuen lydbøger
  3. Dan dig herefter et overblik over udbyderens udvalg af lydbøger. Da udvalget tæller over 18.000 lydbøger, kan og bør du sortere de mange udgivelser efter bl.a. pris og popularitet. Du kan selvfølgelig også søge efter en specifik titel, hvis du allerede har besluttet dig for, hvilken lydbog du vil købe og lytte til. Med én målrettet søgning vil det vise sig, om udbyderen forhandler den ønskede lydbog. Ellers kan du jo ønske den.
  4. Læg det ønskede produkt i din kurv og gennemfør bestillingen. Da lydbogen leveres digitalt, er det alfa og omega, at du indtaster den rigtige e-mailadresse. Skulle du ved en fejl komme til at oplyse den forkerte e-mailadresse, så bør du straks kontakte kundeservice, som vil finde en løsning.

Sådan downloader og lytter du til dine købte lydbøger

Arnold Busck har gjort det relativt nemt at købe, downloade og lytte til lydbøger. I dette afsnit bringer vi en vejledning til at downloade og lytte til lydbøger gennem udbyderen.

Når du har bestilt en lydbog, vil du efter kort tid få tilsendt et link, hvorfra den købte lydbog kan downloades. Bemærk, at lydbogen formentlig vil være pålagt digital beskyttelse. Det har man valgt at gøre, da lydbøgerne ikke ønskes hverken delt eller på anden vis distribueret uden udbyderens accept. Med andre ord er de købte lydbøger kun til eget brug.

Hvad angår download, så kan de digitale lydbøger downloades som en zip-fil, som kan åbnes fra de fleste enheder. Dog kan man opleve udfordringer, hvis man ønsker at lytte via ens smartphone eller tablet. Det vil nemlig kræve, at man først downloader filerne ned på ens computer, hvorefter man overfører dem via iTunes eller tilsvarende tjenester.

Arnold Busck har i øjeblikket ingen app, hvorfor man vil være tvunget til at skulle igennem førnævnte trin for at overføre lydbøgerne til sin smartphone eller tablet. Det er en anelse besværligt og tidskrævende, men det kan lade sig gøre. Du finder udbyderens manualer på dette link.

Brug for hjælp? Disse supportmuligheder har du

Har du brug for hjælp til at downloade de købte lydbøger? Kan du ikke finde den ønskede lydbog? Modtager du ingen ordrebekræftelse efter købet? Er du i tvivl om noget helt fjerde? Så kan og bør du kontakte kundeservice, som med sikkerhed gerne vil hjælpe dig med at afklare din tvivl. Arnold Busck er som sagt en dansk udbyder, hvorfor de selvfølgelig byder på dansksproget support. Du behøver altså ikke at tale hverken engelsk eller tysk for at få hjælp.

Der er hele tre forskellige måder at få hjælp på. De to mest almindelige muligheder består af telefonsupport og support via e-mail. Den sidste mulighed er at skrive via livechatten, hvor man kan forvente hurtige og konkrete svar på ens spørgsmål. Udbyderen gør opmærksom på, at der ofte er ventetid ved telefonerne, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt at skrive via e-mail eller livechat. Bemærk at du kun skal benytte dig af hovednummeret, hvis du har spørgsmål til udbyderens digitale platform. Relaterer din forespørgsel sig til en af virksomhedens butikker, så bør du kontakte din lokale afdeling. Arnold Busck har butikker i både Aarhus, Vejle, København, Rødovre, Odense, Hjørring og mange andre mellemstore byer.

Del dine tanker og anmeld lydbøger på nettet

Du har langt om længe mulighed for at vække din indre boganmelder til live.

Arnold Busck har nemlig gjort det muligt for alle registrerede medlemmer at skrive og offentliggøre anmeldelser. Du skal udfylde følgende for at publicere din anmeldelse af en given lydbog:

  • Overskrift (giv anmeldelsen en sigende og spændende overskrift)
  • Anmeldelse (fortæl om din oplevelse uden at gå i dybden med handlingen)
  • Anbefal bogen til en ven (valgfrit)
  • Giv stjerner (giv din vurdering af lydbogen – fra 1 til 5)

Umiddelbart efter du har klikket på gem anmeldelse, vil den blive udgivet offentligt på produktsiden. Bemærk at du hurtigt og nemt kan redigere din anmeldelse, hvis du ønsker det. Du skal dog have fat i kundeservice, hvis du skal have slettet din anmeldelse.

Kunsten at skrive en god og gennemarbejdet boganmeldelse kan være svær at mestre. Det kan især være udfordrende at skulle komme med sit besyv uden at afsløre alt for meget. Det er ikke desto mindre helt valgfrit, hvad man vil skrive i sin anmeldelse, så længe man bevarer et ordentligt sprogbrug. Gør dig endvidere den ulejlighed at læse korrektur på din anmeldelse inden publicering. Det er jo ikke optimalt for brugerne at skulle læse en anmeldelse fyldt med stavefejl, slåfejl m.v.

Arnold Busck bør forbedre sig på disse punkter

Arnold Busck gør det godt på rigtig mange parametre, men langt fra på alle. I dette afsnit vil vi kort gennemgå en række af de kritikpunkter, som er rejst mod udbyderen.

Udbyderen bør først og fremmest arbejde på at gøre det lettere at downloade lydbøger ned på henholdsvis smartphone og tablet. Som det er i dag, tager det alt for lang tid at overføre lydbøger til mobile enheder. Det kan man heldigvis løse ved at udvikle en app eller et andet system, som gør det nemmere for de mange mobile brugere, præcis ligesom populære udbydere som Mofibo, Saxo og Storytel har gjort det. Da udbyderen fortsat er ret ny på lydbogsmarkedet, mener vi, at det kun er et spørgsmål om tid, inden de kommer ud med en smartere løsning. Indtil det sker, må du følge deres vejledninger og manualer til at downloade lydbøger. Det er kompliceret, men ikke umuligt at hente lydbøger ned, når man lige får sat sig ind i, hvordan det skal gøres.

Udbyderen bør også overveje at udvikle et abonnementsbaseret medlemskab på samme måde som mange af konkurrenterne. Flere og flere forbrugere efterspørger nemlig løsninger, hvor de kan lytte til så mange lydbøger som ønsket for en fast månedlig pris. Storytel og Saxo Premium er blot nogle af de udbydere, som tilbyder dette.

Konklusion

Arnold Busck er en populær udbyder, som dog har mulighed for at oppe sig på en række vigtige parametre. Udbyderen har et meget stort udvalg, hvor man med garanti kan finde en interessant lydbog, uanset om man er til krimier, biografier eller noget helt tredje. Selve hjemmesiden er både sikker og let at navigere rundt på, hvilket sikrer en tryg handel. De egentlige udfordringer opstår typisk først efter selve købet, hvor man skal downloade ens lydbøger. Dette kan tage tid, da udbyderen hverken har en app eller har fundet en løsning, som gør det nemt at hente filerne ned på mobile enheder.

Arnold Busck skal slutteligt dog have ros for at tilbyde sublim service via både telefon, e-mail og livechat. Det er svært at finde en udbyder, som er lettere at komme i kontakt med end denne.

Det gode:

  • Bredt udvalg af lydbøger (over 18.000 udgivelser)
  • Dansk kundeservice via e-mail, telefon og livechat
  • Mulighed for at skrive anmeldelser og blogindlæg
  • Sikker og brugervenlig platform
  • Masser af gratis lydbøger

Det dårlige:

  • Ingen app
  • Ikke mulighed for at tegne et abonnement (bøgerne skal købes enkeltvis)
  • Ikke mulighed for at downloade lydbøger direkte ned på smartphones og tablets
0
DAGE GRATIS!

Lydbogormen anbefaler Mofibo

Mofibo er i vores øjne den bedste udbyder af lydbøger i Danmark, skarpt efterfulgt af Storytel