De bedste lydbøger lige nu

Lydbøger er enormt populære, og der er kun en stigende interesse for at dykke ned i de bedste lydbøger med høretelefonerne på eller i højtalerne.

Men vores tid er knap – og derfor har vi lavet det hårde arbejde for dig, og udvalgt 6 lydbøger, som vi mener er de bedste at give sig i kast med netop nu.

Vi mener de 6 bedste lydbøger lige nu er:

  1. Kvinden de meldte savnet
  2. Hvis der skulle komme et menneske forbi
  3. 7 gode vaner
  4. Under bjælken
  5. Vi kunne alt
  6. Vejen til Alberta

Kvinden de meldte savnet

Oplæst af Githa Lehrmann. Varighed: 7 timer og 10 minutter.

Denne spændende krimi handler om kriminalassistenten Louise Rick, der arbejder i Danmark, men pludselig bliver kontaktet af engelsk politi.

I England har de nemlig fundet en kvinde, der er blevet skudt på klods hold, og som viser sig at være dansk. Den afdøde er meldt savnet i Danmark og har været forsvundet i 18 år, men der er ingen spor af den gerningsmand, som har begået mordet.

Louise Rick bliver spurgt om hjælp fra det engelske politi. Der er nemlig blevet indbetalt store summer på den afdødes bankkonto. Dette bliver startskuddet til en overraskende eftersøgning, der også får stor betydning for Louises eget privatliv.

Du bør læse denne krimi, hvis du er vild med spænding og overraskende twists.

kvinden de meldte savnet lydbog

Kvinden de meldte savnet som lydbog på Mofibo

Om Sara Blædel

Sara Blædel er oprindeligt uddannet journalist, men har siden 2004 skrevet flere skønlitterære værker. Heriblandt har hun skrevet flere krimier og er af danskerne blevet kåret som deres yndlingsforfatter. Der er derfor god grund til at finde Blædels værk her i listen over de bedste lydbøger.

Hvad siger andre om bogen?

Der ligger stor research bag denne bog, og Sara Blædel bliver kun bedre. Den røde tråd i denne serie om Louise Rick er overraskende, og man bør læse bøgerne i den rigtige rækkefølge. Det betyder dog, at du kan dykke ned i flere af de bedste lydbøger i krimigenren.

Lyt til Kvinden de meldte savnet 14 dage gratis på Mofibo

Hvis der skulle komme et menneske forbi

Oplæst af Thomas Korsgaard. Varighed: 6 timer og 41 minutter.

I Hvis der skulle komme et menneske forbi præsenteres læseren for et dybt portræt af en familie i økonomisk krise.

Med udgangspunkt i barnets blik følger man familien, der bor lidt uden for Skive på en gård, hvor faren er ved at gå fallit og må låne penge af sin bror. Imens faren kæmper for at holde økonomien oppe, spiller moren kasinospil på internettet og kæderyger. Børnene er overladt til deres egen barske virkelighed, alene uden opsyn og omsorg.

Værket indeholder en mørk humor, der understreger den krise, som familien er i. Mens forældrene fortaber sig i deres egne problemer, bliver børnene tvunget til at klare sig selv og blive voksne for hurtigt.

Hvis der skulle komme et menneske forbi som lydbog på Mofibo

Om Thomas Korsgaard

Korsgaards debutroman Hvis der skulle komme et menneske forbi bygger på hans egne oplevelser under hans opvækst. Som ung forfatter har Korsgaard et særligt blik for de triste menneskeskæbner, men serverer dem med fokus på det sproglige og skriver indlevende.

Hvad siger andre om bogen?

Denne debutroman har fået megen ros for sit ærlige og følsomme portræt af en families forfald. Det er en af de bedste lydbøger, du kan kaste dig over, hvis du gerne vil have en barsk, men fantastisk bogoplevelse.

Lyt til Hvis der skulle komme et menneske forbigratis på Mofibo

7 gode vaner

Oplæst af Henrik Jandorf. Varighed: 3 timer og 55 minutter.

Livsfilosofi der stadig holder

Hvis du gerne vil have lidt ekstra vejledning til, hvordan du kan leve dit liv bedst muligt, så er 7 gode vaner et godt sted at starte. Dette værk forsøger at skrive sig ind i en særlig livsfilosofi, der bygger på, at du får ryddet ud i dine dårlige vaner. I stedet skal du erstatte dårlige mønstre med nye og effektive handlemåder, der giver dig ekstra livsglæde.

Covey forsøger at give sin læser de bedste forudsætninger, så du kan udnytte dit fulde potentiale og få et bedre liv både på arbejde og i fritiden.

Lydbogen er baseret på Coveys egen forkortede udgave af bogen, som han selv har indtalt på engelsk. På det amerikanske marked er Coveys udgave en af de bedste lydbøger på markedet ifølge salgstallene.

7 gode vaner som lydbog hos Saxo

Om Stephen R Covey

Forfatteren til 7 gode vaner blev i 1996 udnævnt af Time Magazine til at være en af de 25 mest influerende mennesker. Covey var professor i erhvervsøkonomi, men har skrevet flere bøger om selvledelse.

Hvad siger andre om bogen?

Til trods for at bogen har mere end 20 år på bagen, så er Stephen R Coveys 7 gode vaner stadig aktuel. Værket hjælper dig med at blive mere effektiv, styrker dine samarbejdsevner og kan lede dig til en bedre balance i livet.

Lyt til 7 gode vaner med Saxo Premium

Under bjælken

Oplæst af Dan Schlosser.Varighed: 9 timer og 1 minut

Kom helt tæt på Danmarks kronprins i dette værk af Jens Andersen. Igennem 8 kapitler inddelt efter kronprinsens forskellige livsbegivenheder bliver læseren i denne bog ført fra Rigshospitalet i 1968 til hverdagen med familien i dag.

Under bjælken giver et indblik i et meget ualmindeligt liv for et menneske, der er født til at blive Danmarks næste konge. Forfatteren har gennem samtaler med kronprisen og hans nærmeste igennem halvandet år indsamlet viden og historier om kronprinsen.

Denne bog er interessant for alle danskere, der gerne vil have en indblik i den udvikling, som kongehuset har gennemgået og vil gennemgå i fremtiden. Det er derfor en af de bedste lydbøger for dig, der gerne vil lære den danske kronprins bedre at kende.

under bjælken lydbog

Under bjælken som lydbog på Mofibo

Om Jens Andersen

Forfatteren Andersen er en dansk skribent og forfatter, der har skrevet flere biografier om store danskere. Udover kronprinsen har Andersen skrevet biografier om Tove Ditlevsen, Dronning Magrethe II og H.C. Andersen.

Hvad siger andre om bogen?

Under bjælken giver et indsigtsfuldt portræt af den danske kronprins, hvor man følger hans liv og udvikling gennem årene. Særligt interessant er Frederiks indre styrke, der kommer til udtryk i både op- og nedture, mens han må forlige sig med sin rolle som kronprins.

Lyt til Under bjælken gratis på Mofibo

Vi kunne alt

Oplæst af Ellen Hillingsø. Varighed: 8 timer og 36 minutter.

Kom en tur tilbage til 70’erne

I denne roman kommer læseren tilbage til 1970’ernes villakvarter i Værløse. Merle bor med sine forældre på en villavej, hvor hun forsøger at holde kedsomheden på afstand med De 5-bøger. På ydersiden ser alting godt ud, men gennem væggen på sit værelse kan Merle høre sine forældre. Moren kæmper med gode og dårlige dage, og faren er alkoholiker.

Værket dykker ned i det billede af en sorgfri og munter tid, der under overfladen slet ikke var så sorgfri. Mens optimisme om fremtiden fylder i starten af 70’erne, så gemmer der sig til stadighed grimhed under den lyse fremtidsoptimisme.

Du bør læse denne roman, hvis du vil dykke ned i en tidslomme og forsøge at forstå, hvordan det dysfunktionelle familieliv og social arv til stadighed påvirkede mennesker i en tid, hvor alt ellers var muligt.

Vi kunne alt som lydbog på Mofibo

Om Merete Pryds Helle

Merete Pryds Helle er en meget kendt og alsidig dansk forfatter. I 2016 fik hun sit store gennembrud med værket Folkets skønhed, som hun har modtaget Politikens Litteraturpris og De gyldne Laurbær for.

Hvad siger andre om bogen?

Romanen er blevet kaldt ”ubehagelig god”, fordi den sniger sig ind på læseren med sit lyriske sprog. Særligt naturbeskrivelser, der spejler sig i Merles indre følelsesliv, er dragende og gør dette værk til en af de bedste lydbøge, du kan lytte.

Lyt til Vi kunne alt gratis på Mofibo

Vejen til Alberta

Oplæst af Brian Dan Christensen. Varighed: 9 timer og 36 minutter.

Kom med til storbyen

Howard Walker stikker af fra New York City med kurs mod San Francisco. Romanen er hans historie, som han har besluttet at indtale undervejs på rejsen. Igennem sit liv har Howard oplevet store og livsforandrende ting, og han lider både af PTSD og savn efter sin tidligere kvinde. Og nu er han på vej væk fra New York City, hvor en død dansk kvinde bliver dråben, der får Howards bæger til at flyde over.

Bag sin melankolske og kortfattede facade er Howard et hjælpsomt menneske, der på sin rejse møder mange spændende menneskeskæbner. Sproget er fyldt med sort humor, der driver historien frem.

Du bør læse denne roman, hvis du er vild med gode fortællinger, der sender dig på eventyr i fremmede lande.

Vejen til Alberta som lydbog på Mofibo

Om Brian Dam Christensen

Med afsæt i sine egne oplevelser i byen, fører Brian Dam Christensen hjemmevant læseren rundt i New York City. Han har tidligere boet i San Francisco og arbejder som oversætter, sangskriver og forfatter.

Hvad siger andre om bogen?

Dette værk bliver sammenlignet med en moderne Great Gatsby, fordi musik og storbyen er hovedfokusset. Det er en velkomponeret roman, hvor fortællingen suger læseren ind i sørgelige menneskeskæbner, hvor drømme og kærlighed er uforløst.

Lyt til Vejen til Alberta gratis på Mofibo

Summary
De 6 bedste lydbøger lige nu
Article Name
De 6 bedste lydbøger lige nu
Description
Lydbøger er enormt populære, og der er kun en stigende interesse for at dykke ned i de bedste lydbøger med høretelefonerne på eller i højtalerne. Men vores tid er knap – og derfor har vi lavet det hårde arbejde for dig, og udvalgt 6 lydbøger, som vi mener er de bedste at give sig i kast med netop nu.
Author
Publisher Name
Lydbogormen
Publisher Logo