Find de bedste krimier på lydbog

Danskerne har for alvor kastet deres kærlighed over krimier på lydbog. Krimibølgen fortsætter, og der udkommer til stadighed velkomponerede historier med dragende indhold og spændende twists. I udlandet har den danske krimigenre også fået stor opmærksomhed for dens særlige Nordic Noir-stemning.

Lyt til en krimi når du går ture, kører bil eller ordner vasketøj. Med krimier på lydbog er der spænding, selvom du laver almindelige dagligdagssysler.

Her får du en topliste over de mest populære og neglebidende krimier, du kan finde som lydbøger.

Den tredje søster lydbog

Billede: Mofibo

Den tredje søster – Familiehemmeligheder og afslutninger

Denne bog er sidste værk i Blædels krimitrilogi om Ilka. Ilka er datter af en bedemand, og efter hans død arver hun faderens bedemandsforretning. Derfor tager Ilka til USA, hvor hun ordner alt det praktiske omkring forretningen. Dog dukker der hemmeligheder op, som kaster nyt lys på faderens liv. Herefter drages Ilka ind i fortiden og sandheder, der har haft indflydelse på hendes liv.

Du bør læse denne krimi, hvis du er vild med Blædels serie om Ilka og spændende familiehistorier. Den kan dog også sagtens lyttes uafhængigt af serien som en af de bedste krimier på lydbog.

Om Sara Blædel

Sara Blædel bliver ikke kaldt Danmarks krimidronning uden grund. Hendes krimier er blandt den mest læste litteratur i landet, og danskerne har udnævnt hende til deres yndlingsforfatter. Blædels romaner udkommer desuden på engelsk, hvor de har fået ros af blandt andre Oprah Winfrey og Bill Clinton.

Hvad siger andre om bogen?

Denne krimi får ros for de overraskende sving, som fortællingen tager. Som afslutning på serien om Ilka er denne roman velkomponeret og rummer spændende karakterer.

Krokodillevogteren lydbog

Billede: Mofibo

Krokodillevogteren – Fantastiske skildringer af København

En ung kvinde findes dræbt i en opgang i København. De to politifolk Anette Werner og Jeppe Kørner får til opgave at løse sagen, og deres efterforskning leder dem til spændende steder og interessante karakterer.

Blandt andet viser det sig, at der bor en krimiforfatter i opgangen, hvor den unge kvinde blev fundet død. Og den krimi, forfatteren skriver på, handler tilfældigvis om, at en ung kvinde bliver dræbt i den selv samme opgang i selv samme lejlighed.

Du skal lytte til denne krimi, da den giver et spændende billede af Københavns forskelligartede miljøer og har en intens fremdrift og spændende personudviklinger.

Om Katrine Engberg

Krokodillevogteren er Katrine Engbergs første forsøg som krimiforfatterinde. Udover at skrive krimier så arbejder Engberg også som skuespiller, instruktør og koreograf. Hun kan blandt andet ses som skuespiller i filmen Kvinden i buret og har været instruktør på teateropsætningen af Rytteriet 2.

Hvad siger andre om bogen?

Denne krimi har et spændende og overaskende plot, der virkelig suger sin læser ind i historien. Man får kuldegysninger af de velbeskrevne scener, og man kommer under huden på bogens hovedkarakterer. Det er en af de bedste krimier på lydbog, som forfatteren selv har indtalt.

Billede: Mofibo

Mørket kalder – Krimithriller om overgreb og selvtægt

Mørket kalder er, som navnet antyder, en tur ned i de mørkeste sider af menneskeheden. Omdrejningspunktet er brutale overgreb mod kvinder, myndighedernes mangel på kontrol og selvtægt.

Den kvindelige politikommissær Cecilie Mars er hovedrollen i denne krimithriller. Efter en ung kvinde bliver brutalt overfaldet og voldtaget, forsøger Mars at skabe retfærdighed, når loven ikke rækker. Det får dog uforudsigelige konsekvenser for Mars og hendes hverdag.

Denne krimi er særligt mørk og dyster, og den sætter spørgsmålstegn ved moral og selvtægt. Historien er spændende, og man er godt underholdt hele vejen igennem med denne krimi på lydbog.

Om Michael Katz Krefeldt

Michael Katz Krefeldt er en af de mest læste danske krimiforfattere, og han har udgivet 9 værker. Blandt andet Sort sne falder, som han i 2012 vandt Harald Mogensen-prisen for. Derudover stod han også for at instruerer de populære tv-serier Nikolaj og Julie og Nynne.

Hvad siger andre om bogen?

Bogen Mørket kalder bliver rost for dens overbevisende historie og spændende twists. Det er en rigtig page-turner, som du ikke kan lægge fra dig igen. Emnet er interessant og åbner op for en større diskussion af retfærdighed og retssamfundets afmagt.

Billede: Mofibo

Mosefolk – Landsbyen og det nære miljø

Maria er utilfreds med at blive landbetjent i hendes fødeby, hvor hun skal omgås det mosefolk, der bor i den lille by Vi. Da en ældre kvinde voldtages og myrdes, viser ondskaben sit ansigt, og det bliver startskuddet til jagten på en drabsmand, der bliver ved og ved.

Da mistanken falder på Marias bedste ven, må Maria og hendes kollega Tage Erlander på jagt efter sandheden om gerningsmanden. For i det nære miljø må gerningsmanden være kendt af alle, hvilket skaber angst i den lille by.

Dette er en af de krimier på lydbog, der handler om at vende hjem på godt og ondt. Historien udspiller sig i lokalområdet, hvor miljøet er præget af vild natur, skov og mose, så den er især velegnet for læsere, der finder små lokale landsbysamfund velkendte eller interessante.

Om Mette Wessel Fyhn

Mette Wessel Fyhn udgav Mosefolk som hendes krimidebut. Hendes inspiration stammer fra hendes eget liv i Jylland, hvor hun er fascineret og inspireret af miljøet og menneskene. At skrive er dog ikke nyt for hende, da hun er uddannet arkæolog og skrevet bøger om emnet.

Hvad siger andre om bogen?

Mosen er en foruroligende karakter i dette værk, der handler om urgamle og mystiske sandheder. Der er masser af gode naturbeskrivelser og spænding i krimien, der også kommer tæt på landsbylivet med alle dets forviklinger.

Savas Vidner lydbog

Billede: Mofibo

Savas vidner – Hekseprocesser og videnskab

I Savas vidner er Dannie Lind i krise. Hendes kæreste er gået fra hende, og hun er suspenderet fra sit arbejde som præst. Dannie springer derfor afsted, da hendes søster Sophie kontakter hende og beder hende komme til Skotland, hvor søsteren bor.

Da Dannie ankommer til Skotland, er søsteren sporløst forsvundet, men har efterladt efterforskningsmateriale om hekseprocesser og dæmonuddrivelse fra middelalderen. Dette leder Dannie ind i opklaringen af hemmeligheder om hendes egen opvækst og historie, der har været holdt hemmelig i århundreder.

Kast dig endelig over dette værk, hvis du er vild med krimier på lydbog. Den anderledes historie og det spændende miljø giver en helt ny krimioplevelse, der fokuserer på en videnskabelig tilgang.

Om Sara Bouchet

Sara Bouchet har en kandidatgrad i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet og en master fra The Univeristy of St. Andrews i Skotland. Derfor har hun en direkte oplevelse af det skotske land og miljø, som hun bringer frem i krimien Savas vidner. Det er dermed tydeligt, at der ligger et grundigt researcharbejde til grund for denne krimi på lydbog.

Hvad siger andre om bogen?

Plottet er interessant og kringlet og byder på skildringer både fra nutiden med Dannies synsvinkel, men også spændende nedslag i autentiske breve omkring heksejagten i middelalderen.

brudekjolen lydbog

Billede: Mofibo

Brudekjolen – Uhyggelig og grusom psykologisk krimi

Ikke nok med, at hun er hovedmistænkt i et drab og er på flugt, så aner Sophie Auverney ikke, hvad der er sket.

Sophie har arbejdet som barnepige for en rig familie i Paris, men en morgen finder hun barnet i sin seng kvalt med et af Sophies egne snørebånd. Hun er både forvirret og glemsom og husker intet. Derfor planlægger Sophie at stikke af, ændre navn og finde en mand, men fortiden indhenter hende hele tiden.

Denne krimi er for dem, der elsker en nervepirrende historie, hvor man ikke kan være helt sikker på, om den person, man følger, nu også er helten. Ligesom hovedpersonen må man her famle sig frem efter svar.

Om Pierre Lemaitre

Pierre Lemaitre er en fransk manuskriptforfatter og skribent. Han har udgivet adskillige titler, både indenfor krimi og historier, der finder sted i mellemkrigstiden. I 2013 han desuden Goncourtprisen for romanen Vi ses deroppe, der netop udspiller sig i mellemkrigstiden.

Hvad siger andre om bogen?

Dette værk bliver betegnet som særligt angstprovokerende og uhyggelig, hvor spændingen er intens lige til sidste side. Den er derudover også en tand mere litterær, end hvad krimigenren generelt er kendt for.

Billede: Mofibo

Heksen – Gåder der trækker mange tråde

Da Linnea på fire år forsvinder udenfor Fjällbacka, bringer det gamle minder tilbage. For præcis tredive år før Linnea forsvandt, forsvandt en anden lille pige nemlig fra præcist samme sted. Linnea bliver fundet død, og det spreder ængstelse i den lille by. Byens indbyggere frygter, at historien vil gentage sig, og at flere piger vil forsvinde.

Politifolkene forsøger at finde hoved og hale i sagen og koblingen til den 30 år gamle forsvindingssag. Tilfældigvis er Erica Falck i gang med en bog om den tidligere forsvindings- og mordsag. Derfor bliver hun viklet ind i efterforskningen, der får store konsekvenser for de indblandede.

Om Camilla Läckberg

Camilla Läckberg er en svensk krimiforfatter, der er uddannet civiløkonom, men tydeligvis har fundet sit rigtige kald indenfor forfatterskabet, hvis man skal bedømme efter, hvor populær hendes bøger. Hun har skrevet utallige bøger, hvoraf de fleste udspiller sig langs Sveriges side af Kattegat.

Hvad siger andre om bogen?

Værket kommer godt omkring alle menneskets moralske og etiske dilemmaer. Den stille spørgsmålstegn ved offerrollen, og fortællingen udvikler sig spændende med flere sideløbende beretninger og nedslag i historien. Der er god grund til at lytte til denne krimi på lydbog, hvis du er vild med gåder.

Lyt til de bedste

Lyt til de bedste krimier på lydbog

I dag er det let at finde de allerbedste krimier på lydbog. På sider som BookBeat og Mofibo kan du høre et gratis prøveklip, så du kan finde ud af, om du er interesseret i historien og oplæserens stemme. Ofte kan du også streame direkte fra mobilen, så du nemt kan foretage dig andet, mens du synker hen i en spændende fortælling. Så lyt endelig til de allerbedste krimier på lydbog, når du vil underholdes.

0
DAGE GRATIS!

Prøv Bookbeat i dag

Med BookBeat får du en imponerende 60 dage gratis prøveperiode.