Harry Potter serien på lydbog: En storslået og magisk fortælling

K. Rowlings højtelskede Harry Potter univers blev til for over 20 år siden og er stadig en af de mest magiske fortællinger i dag. Bøgerne indebærer et spændingsfyldt eventyr, hvor tætte venskaber og mod er ingredienserne til at besejre en truende ondskab.

Hvis du ikke kender til Harry Potter serien, kan du læse med og få en kort introduktion til alle bøgerne samt høre fordelene ved at lytte til Harry Potter lydbøger. Hvis du blot vil besøge universet igen, kan du få et glædeligt gensyn med den fortryllende fortælling.

Harry Potter lydbøger til alle aldre

Harry Potter lydbøger emmer af gode stunder, gribende drama og ikke mindst massevis af kærlighed i alle former. Budskaberne er rungende og vidner om, at et liv fyldt med gode venner og stærke rollemodeller er det allervigtigste.

Fortællingen er spækket med fortryllende trolddom, som får lytteren til at ønske, at de også kunne gå på Hogwarts. Hvem ville ikke gerne lære om de magiske planter i Botanik, se fremtiden i Spådom eller endda blive undervist af afskyelige Professor Snape i Eliksirer, som man kan høre om i Harry Potter lydbøger. Der er helt sikkert en del, som blev skuffede, da de ikke modtag optagelsesbrevet på deres 11års fødselsdag og nu må leve resten af livet som mugglere.

Selvom overskriften siger “Harry Potter lydbøger til alle aldre”, så er det alligevel værd at nævne, at serien bliver mørkere, efterhånden som historien skrider frem. J. K. Rowlings magiske miljøbeskrivelser starter muntert først i serien, men toner gradvis over og i Harry Potter og Dødsregalierne er der ikke meget glæde at spore.

Harry Potter og De Vises sten

I den første af Harry Potter lydbøger møder vi familien Dursley på adressen Privet Drive nr. 4, som er en helt almindelig familie. Dog sker der noget usædvanligt en aften, da en besynderlig mand med langt, sølvglimtende skæg lægger en lille dreng med et ar formet som et lyn i panden på deres dørtrin. Drengen er familiens nevø, hvis forældre har været udsat for en forfærdelig ulykke, og det er nu op til familien Dursley at opdrage ham.

Mange år senere, lige før hans 11års fødselsdag, møder vi Harry Potter i kosteskabet under trappen. Hans forkælede fætter får al tanten og onklens opmærksomheden, men Harry er ligeglad. Han har altid følt sig anderledes end sin familie og det bliver bekræftet, da et helt særligt brev bliver leveret med uglepost, og Harry nu opdager, at han er en vaskeægte troldmand.

Harry starter på en rejse til den magiske skole, Hogwarts, hvor han skal undervises i trolddom. Undervejs opdager han, at hans ar i panden gør ham til noget helt særligt i den magiske verden, og at alle troldmænd og hekse kender hans navn.

Det betyder også, at en ondskabsfuld troldmand, ved navn Lord Voldemort er ude efter ham, men heldigvis kan et par gode venner hjælpe ham på vej.

Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer

Vi besøger igen Harry Potter på Privet Drive, nu et år ældre. Han kan ikke vente med at komme tilbage til skolen, men han er alligevel overrasket over, at han intet har hørt fra sine gode venner, Ron Weasley og Hermione Granger. Ikke et eneste brev er blevet leveret af hans snehvide ugle, Hedvig.

En aften midt på sommeren får han dog besøg af husalfen, Dobby, som fortæller, at han har stjålet brevene, fordi han ikke vil have, at Harry tager tilbage til skolen. I forsøget på at stoppe husalfen kommer Harry i store problemer, og hans onkel spærrer ham inde på værelset. Heldigvis kommer hans venner ham til undsætning i en flyvende bil.

Da han med stort besvær endelig kommer tilbage til Hogwarts, oplever han igen, at faren lurer i slottets kroge, og husalfens advarsler bliver hurtigt til virkelighed. Han hører visken bag væggene, og det er først, da nogle elever bliver forstenede, og en gammel dagbog fortæller ham mørke hemmeligheder, at han opdager, at et monster er sluppet fri på skolen. Det er nu op til Harry, at redde en elevs liv og sørge for, at skolen er sikker igen.

Harry Potter og Fangen fra Azkaban

Harry har endnu engang et opgør med familien Dursley, da han ved en fejl puster onklens søster op som en enorm spærreballon. Harry tager afsted fra den kedelige tilværelse på Privet Drive og bliver heldigvis hentet af en natbus for strandede magigere, men ikke før han ser et par lysende øjne i mørket.

Han kommer godt afsted på Hogwartsekspressen sammen med hans gode venner, Ron og Hermione. Men toget stopper på mystisk vis, da en mørk skikkelse træder ind i kupéen og Harry besvimer til lyden af et hjerteskærende skrig. Heldigvis kommer hans nye professor i Forsvar mod Mørkets Kræfter til hans redning, men oplevelsen har sat dybe spor i Harry, og han er bange for at møde det frygtelige væsen igen.

Det viser sig også, at en fange ved navn Sirius Black, der for nyligt er undsluppet troldmandsfængslet Azkaban, er viklet ind i Harrys forældres død for mange år siden, og at han nu er efter Harry selv. Harry og hans venner forbereder sig på en konfrontation med forbryderen, men er alt nu også, som det ser ud?

Harry Potter og Flammernes Pokal

I den fjerde bog af Harry Potter lydbøgerne er Harry og vennerne i gang med endnu et år på Hogwarts. Det er dog ikke et helt sædvanligt skoleår, da de får besøg af elever og forstandere fra to andre trolddomsskoler.

Det viser sig, at der for første gang i over hundrede år skal afholdes en helt særlig turnering i magisk trekamp, hvor vinderen modtager en pris på 1000 gallons. Dog skal man være fyldt 17, som er den myndige aldersgrænse i den magiske verden, så Harry på blot 14 år kan ikke deltage.

Der afholdes et festmåltid, hvor de tre deltagere, en fra hver skole, udvælges af den prestigefyldte pokal. Da udvælgelsen er færdig, sker der noget besynderligt, for pokalen udvælger helt uhørt et fjerde navn – Harry Potter.

Harry må nu deltage i en turnering, som er langt over hans niveau, og ser gennem skoleåret mange farer i øjnene. Ved årets ende viser det sig, at der var en helt særlig grund til, at Harry blev tilmeldt turneringen, og at hans nye lærer i Forsvar mod Mørkets Kræfter, Mad-Eye Moody, måske ikke er helt til at stole på. Mørkets kræfter tager form, og Voldemort nu er en større trussel end nogensinde før.

Harry Potter og Fønixordenen

Harry har brugt sin sommer på at tænke tilbage på de udfordringer, han så i øjnene for blot et par uger siden. Efter et møde med to dementorer ser hans fremtid på Hogwarts usikker ud, fordi han var nødt til at beskytte sig selv og sende en Patronus mod de hætteklædte skikkelser.

Harry besøger for første gang Ministeriet for Magi, fordi han skal forsvare sin brug af mindreårig magi, og med hjælp fra hans forstander, Professor Dumbledore, lykkes det at undgå en straf.

En lettet Harry vender derfor endnu engang tilbage til Hogwarts, der har fået endnu en ny lærer i Forsvar mod Mørkets Kræfter. Hun viser sig dog at have nogle helt andre forestillinger om, hvad undervisning af magi skal bestå af.

Ministeriet får mere og mere magt over skolen, og Harry, Ron og Hermione må lave deres egen undervisning af Forsvar mod Mørkets Kræfter.

I løbet af skoleåret har Harry den samme drøm hver eneste nat, og det bliver langsomt svært for ham at skelne mellem drøm og virkelighed. De mange drømme og syn ender med at lede ham tilbage til Ministeriets for Magi, hvor han og hans venner møder deres hidtil største fare.

Harry Potter og Halvblodsprinsen

I den sjette Harry Potter lydbog, finder vi Harry i dyb sorg og fortvivlelse over, at han hele tiden mister dem, han holder allermest af. Dumbledore overrasker ham ved at komme på besøg i det lille hus på Privet Drive, og det viser sig, at forstanderen skal bruge Harry hjælp til at overtale en tidligere professor til at vende tilbage til Hogwarts det næste skoleår.

Harry bruger endnu engang resten af sommeren på at opholde sig i familien Weasleys hjem, hvor Rons lillesøster, Ginny, fanger hans øje for første gang.

Da Harry er tilbage på skolen til et nyt år, bliver han opfordret til at tage Eliksir med den nye Professor Slughorn. Harry bryder sig ikke meget om faget, men heldigvis finder han en gammel bog, som hjælper ham til at blive den bedste elev i Eliksir og en af professorens yndlingselever.

Midt i teenagedrama, forelskelser og uvenskab får Harry eneundervisning af Dumbledore, som i et mindekar viser ham minder fra Voldemorts liv. Gennem disse minder får Harry en bedre forståelse for hans mest magtfulde modstander, som viser sig at være mere uovervindelig end han havde regnet med.

Harry Potter og Dødsregalierne

I den sidste Harry Potter lydbog tager Harry, Ron og Hermione på en lang og svær rejse. De vender ikke tilbage til Hogwarts, som nu er overtaget af døsgardister og derfor under Voldemorts kontrol. De tre venner er nemlig de eneste, der kender til Voldemorts hemmelighed, som Dumbledore betroede dem med. Dumbledore har heldigvis sendt hjælp til de tre venner, men det viser sig alligevel at være svært at gennemskue den opgave, som han har sat dem på.

Harry og vennerne tager et skridt ad gangen for at overvinde verdens mest magtfulde troldmand, som hurtigt har samlet en hel hær af loyale dødsgardister. Det er op til dem at sørge for Lord Voldemorts undergang, og på vejen dertil må de overkomme ubeskrivelige farer og samtidig gøre alt for at holde sammen. For venskabet skal vise sig at være det allervigtigste i deres søgen mod at besejre ondskaben.

Harry har længe vidst, at en profeti har forudsagt, at han alene skal stå overfor Mørkets Herre. Og det skal vise sig at ske i en fuldbyrdende duel, hvor det afgøres, om det er det gode eller det onde, der står tilbage til sidst.

Ekstrabøger fra Harry Potter universet

Udover serien af Harry Potter lydbøger har forfatteren skrevet flere værker, som er relateret til den magiske verden. Dedikerede fans kan glæde sig over at få et endnu større indblik i det fortryllende univers og f.eks. lære mere om quidditch eller magiens historie.

Herefter kan du læse en kort beskrivelse af to af ekstrabøgerne, som begge er med i Harry Potter lydbøgerne.

Fantastiske Skabninger Og Hvor De Findes

Denne bog er fagbogen, som Harry Potter og hans skolekammerater bruger i Magiske Dyrs Pasning og Pleje. Bogen står på pensumlisten til en af Harrys skoleår, og her kan man også se forfatteren af fagbogen, nemlig magizoologen Newt Scamander. Den fysiske bog er en oversigt over alle de fantastiske væsener, som optræder i Harry Potter lydbøgerne, og den kan bruges som et opslagsværk eller blot som interessant læsning.

Hør Fantastiske skabninger og hvor de findes her (på engelsk)

K. Rowling har sidenhen skrevet en række filmmanuskripter ved samme navn, som følger fortællingen om Newt Scamander i forbindelse med det store opgør mellem Dumbledore og Grindelwald, som også blive omtalt i flere af de spændende Harry Potter lydbøger.

Barden Beedles Eventyr

I Harry Potter og Dødsregalierne arver Hermione en bog af Dumbledore, som er en samling af magiske eventyr for unge troldmænd og hekse. Bogen er en nøgle til både Harry Potter universet, da et af eventyrene viser sig at have rod i virkelige begivenheder, og har også betydning for forståelsen af filmene om Fantastiske Skabninger Og Hvor De Findes, da dødregalierne er i centrum for Grindelwalds historie.

For dedikerede fans af Harry Potter bøgerne er Barden Beedles Eventyr en af de ekstra sjove læsninger, hvor man kan høre historier som ’Troldmanden og Hoppegryden’ og ’Livslykkens Kilde’ eller selv læse ’Eventyret om De Tre Brødre’. Til disse eventyr er der en hyggelig tilføjelse, da Dumbledores tanker er skrevet med som fodnoter.

Om forfatteren: J. K. Rowling

Joanne Rowling (f. 1965) er som sagt forfatteren til det omfattende og magiske univers i Harry Potter lydbøgerne og er derfor en af verdens mest anerkendte forfattere. Hun skrev den første Harry Potter bog tilbage i 1995 på en café i Edinburgh, da hun var arbejdsløs. I dag bor hun i Killiechassie House ved byen Aberfeldy i Skotland med sin mand og børn.

Den britiske forfatterinde har udover Harry Potter bøgerne udgivet Cormoran Strike serien samt romanen Den tomme plads.

Hvorfor vælge Harry Potter på lydbog?

Med Harry Potter lydbøger kan du høre de fantastiske fortællinger om Harry Potter og hans venner, mens du er på farten eller bare nyder en stille dag derhjemme i sofaen. Du behøver ikke slæbe rundt på de tykke bøger, men blot sætte et par høretelefoner i ørene og lytte med. Du har derfor altid adgang til dine Harry Potter lydbøger og kan fortsætte fortællingen, lige når det passer dig.

Om sommeren kan du tage dine Harry Potter lydbøger med på stranden eller i haven til lidt afslappende solbadning. Det er mere belejligt at lytte til en bog end læse den, da du ikke skal mosle rundt og til sidst blive træt i armene og nakken af at holde bogen i længere tid af gangen.

I de kolde måneder kan du blive inden døre, lave en varm kop te og lytte til bøgerne, mens du strikker en varm uldsweater. Regnen og blæsten kan rase udenfor vinduet, mens du hygger dig med en god bog.

Hvor kan man få Harry Potter lydbøger?

Forhandlere såsom Saxo, Mofibo og Nextory er blot nogle af det steder, hvor du kan købe Harry Potter lydbøger eller blot få adgang til gratis lydbøger, hvis du opretter et medlemskab. Du kan vælge mellem et væld af forskellige lydbøger, men du kan jo med god grund starte ud med Harry Potter lydbøger.

Harry Potter lydbøger er til alle

Harry Potter lydbøger er en bogserie for alle aldre, hvor både gamle, unge og de helt små kan følge med i fortællingerne. Derfor kan Harry Potter lydbøger høres helt alene, men de kan altså også deles med hele familien.

Bøgerne er oversat til omkring 70 sprog, så de har rejst hele verden rundt flere gange og solgt millioner af eksemplarer. Filmatiseringen af bøgerne har også været et kæmpe hit, og det er nogle film, som fansene vender tilbage til om og om igen.

Harry Potter lydbøger præsenterer altså en af de allerstørste overnaturlige universer, som ser ud til at blive ved med at holde lytternes opmærksomhed i mange år frem.

Lyt sammen med hele familien

En god lydbog er er noget, man kan samles om. Og hvis familie eller venner er med på en lytter af Harry Potter lydbøger, kan det også føre til hyggelige samtaler om, hvad der sker i kapitlerne og hvad der måske kommer til at ske for de gode venner på deres humoristiske og nervepirrende eventyr.

Hvis du lytter til Harry Potter lydbøger sammen med resten af familien, er de gode til både de korte og meget lange kørerture, hvor der er brug for god underholdning på vejen. Fortællingen er så spændende, at den lange kørertur er overstået, før du ved det. Det ender med, at du næsten håber, at turen vare endnu længere, så I alle lige kan få endnu et kapitel med.

0
DAGE GRATIS!

Prøv Bookbeat i dag

Med BookBeat får du en imponerende 60 dage gratis prøveperiode.