Lydbøger om vin
Vin er ikke kun noget der kan smages på, eller læses om. Normalt tænker man måske ikke faglitteratur fylder så meget i lydbøgernes verden, men jeg har haft stor glæde af at lytte til faglitterært fra tid til anden, når der skal ny inspiration til.
Noget af det, jeg interesserer mig meget for, er vin, og selvfølgelig byder muligheden sig for at lytte til lydbøger om vin.
Nedenfor har jeg listet tre muligheder fra Mofibo, som måske kan inspirere dig, hvis du kunne finde på at lytte dig til at blive klogere på vinenes verden.
Værd at vide om Vin, af Nana Wad
”Forstå det du smager. Husk det, du godt kan lide” er Tag Line i Nana Wads ”Værd at vide om Vin”. Og det er et rigtig godt råd, for forholde man sig ikke til vinen, bliver det svært at blive klogere på. Med passion og et usnobbet højt humør, tager Nana Wad lytteren med i druernes og vinens verden, og undervejs bliver der gjort op med en myte eller to.
Billede: Mofibo
Naturvin: Et møde med naturlig vin, dens ildsjæle og pionerer, af Solfinn Danielsen
Naturvin hitter hårdt disse år, så naturligvis skal du ikke snydes for en lydbog om naturvin. Naturvin bliver til med så få hjælpemidler som muligt, og selvom der ikke ligger en fast definition, er det gerne uden tilføjelse af smagsregulerende stoffer, filtrering og manipulering generelt. Det kan give nogle helt andre smagsoplevelser end traditionel vin, og det er det, Solfinn Danielsen tager lytteren igennem.
Billede: Mofibo
Glæden ved vin, af Per Pallesen
I ”Glæden ved vin” fortæller kendte danskere sjove anekdoter om vinoplevelser. Vi har dermed ikke at gøre med faglitteratur, men i stedet med en anderledes rejse ind i vinens verden. Af spændende personligheder bidrager bl.a. H. K. H. Prinsgemalen, James Price og Flemming Jensen.
Billede: Mofibo