Prøv Nextory gratis i 30 dage

Bedste Nextory kampagne lige nu er 30 dage gratis. Selvfølgelig uden bindingsperiode.

TIlmeld dig blot med linket nedenfor.

Den hurtige konklusion

Sammenlignet med bl.a. Mofibo og Saxo Premium, så er Nextory ikke en revolutionerende tjeneste. Der er ikke desto mindre tale om en kvalitetsorienteret tjeneste, der leverer gode lyd- og læseoplevelser for både børn og voksne.

Foruden et stort udvalg af titler, så bider vi mærke i, at der ikke er nogen former for binding, at man kan tilgå downloadet indhold offline, og at oprettelsen foregår nemt og smertefrit.

App

Ja, Apple og Android

Gratis?

Ja. 30 dage

Vurdering

anmeldelse 3,5 stjerner

Kort om Nextory

Nextory er formentlig et nyt bekendtskab for dig, men faktisk har virksomheden eksisteret i en årrække. Virksomheden gik ved lancering under navnet E2GO, inden man gik over til Nextory, som har holdt ved lige siden. Tjenesten gik i luften i 2013 med et simpelt, men populært koncept; at give verden ubegrænset adgang til lyd- og e-bøger fra de førende forfattere.

Rabatkode til Nextory

Nextory har rigtig mange fordele, herunder et stort udvalg og en OK funktionel app, men goderne stopper ikke her. De har droppet unikke rabatkoder, så du ikke behøver lede efter dem. I stedet får du altid 30 dage gratis!

Anmeldelse af Nextory

Nextory er en af tidens største nyheder inden for lydbøger og e-bøger på det danske marked. Vi har at gøre med en svensk virksomhed, som er oppe imod store spillere som Saxo Premium og Mofibo. Denne anmeldelse er bl.a. sat i verden for at finde ud af, om det giver mening at vælge Nextory til fordel for nogle af de større og mere etablerede lydbogsudbydere herhjemme.

I vores anmeldelse sætter vi fokus på Nextory Danmark – altså den danske udgave af lydbogstjenesten. I den anledning vil du kunne læse alt om udbyderens udvalg, abonnementer, betalingsmetoder, binding, funktionalitet og meget andet. Vi håber, at vi med vores anmeldelse kan give dig svar på, om virksomheden kan indfri dine behov.

Unikt udvalg af lydbøger og e-bøger

Nextory har været en del af branchen fra start, hvilket har givet dem masser af erfaring i, hvad brugerne vil have. En af de ting er et stort og voksende udvalg. Alle de mange tusinde titler er samlet på én platform, hvorfra man let kan få adgang til spændende titler, hvad enten man er til e-bøger eller lydbøger. Allerede inden oprettelse kan du få et indblik i deres udvalg. Du skal blot klikke på enten e-bøger eller lydbøger via hovedmenuen, hvorefter du kan vælge kategori. Dette er et stort plus, da man derved ikke risikerer at betale for en tjeneste, som man alligevel ikke får brugt. Er du ikke tilfreds med udvalget, så undlader du blot at oprette dig.

Nextory har pt. mange tusinde e-bøger og lydbøger i følgende kategorier:

  • Krimi
  • Spænding
  • Børnebøger
  • Romantik
  • Biografier og selvbiografier
  • Skønlitteratur
  • Fantasy
  • Personlig udvikling
  • Faglitteratur
  • Samfund og politik

… og listen fortsætter.

Udbyderen er bl.a. stærk på krimi og spænding, så hvis du er til en god krimihistorie, så er et besøg på nextory.com godt givet ud. Når du klikker på en af bøgerne, så bliver du ført ind på en side, hvor du kan finde en kort beskrivelse og en række oplysninger om bl.a. sprog, forlag og lanceringsdato. Med disse oplysninger kan du danne dig et indtryk af, om bogen er noget for dig, eller om du skal kigge lidt videre.

Ingen binding

Hos Nextory skal du ikke bekymre dig om lange bindingsperioder. De har helt og aldeles sløjfet binding, hvilket gør, at du kan afslutte dit abonnement, når det passer dig. Dette skal du blot sørge for at gøre inden næste afregningsperiode. Du kan selv opsige dit abonnement via din konto, men kan også kontakte kundeservice ved behov for hjælp. Senere i guiden vil vi fortælle dig, hvordan du trin-for-trin afslutter dit abonnement. Vi ser det som en stor fordel, at udbyderen ikke binder deres kunder, idet det sender et signal om, at de kan stå inde for deres produkt og gerne vil yde en god service. Dette er desværre ingen selvfølge i branchen.

3 forskellige abonnementer

Nextory har, ligesom de fleste andre udbydere, ikke kun ét abonnement. De har faktisk hele 3 forskellige, som varierer en smule i pris – fra 99 til 159 kr. pr. måned. I dette afsnit vil vi kort gennemgå, hvad der adskiller de 3 pakkeløsninger – foruden prisforskellen. De 3 pakker er navngivet Sølv, Guld og Familie. Nedenfor gennemgår vi indholdet af pakkerne:

Sølv

  • 1 bruger
  • Nye titler efter seks måneder

Pris: 99 kr. pr. måned

Guld

  • 1 bruger
  • Nye titler med det samme

Pris: 129 kr. pr. måned

Familie

  • 2-4 brugere
  • Nye titler med det samme

Pris: 159 kr. pr. måned

I alle tilfælde er det muligt at få 14 dages adgang uden betaling.

Er du den eneste i husstanden, der ønsker adgang til Nextory, og kan du godt affinde dig med først at få adgang til nye bøger efter seks måneder? Så skal du vælge Sølv-pakken. Vil du gerne have titlerne med det samme, så vælg Guld-pakken, der er en smule dyrere. Slutteligt har vi Familie-pakken, hvor hele familien (op til 4 brugere) kan læse og lytte til lydbøger og e-bøger. Guld-pakken er den mest populære, mens Familie-pakken er den med flest tilfredse kunder. Du kan let skifte abonnement, hvis behovet ændrer sig.

Dansk kundeservice

Nextory er godt nok ikke en dansk virksomhed, men det er muligt at få dansk kundeservice. Foretrækker du at kommunikere på dansk, så skal du skrive til kundeservice@nextory.dk, som er den danske kundeservicemail. Du kan også skrive til kundservice@nextory.se, hvis du fint kan kommunikere på svensk. Ved telefonisk kontakt skal du ringe til det svenske kundeservicenummer. Du kan ringe (+46 (0) 8-411 17 15) på alle hverdage i tidsrummet kl. 9-17. Ønsker du hjælp uden for de åbningstider, så skriv da en mail og forvent svar inden for få dage.

Forud for din kontakt til kundeservice bør du besøge udbyderens hjælpeside. Nextory har nemlig allerede besvaret de mest stillede spørgsmål. Det drejer sig om spørgsmål inden for følgende kategorier:

  • Om Nextory
  • Min konto
  • Sådan kommer du i gang

Hjælpesiden bliver løbende opdateret med nye spørgsmål og svar.

Let og sikker betaling

Nextory byder ikke kun på let oprettelse og navigation, men også let betaling. Når først du har oprettet dig og indtastet dine betalingsoplysninger, så sker det hele automatisk. Hver måned bliver der hævet det aftalte beløb, alt efter hvilken pakke du har valgt. Du stopper denne månedlige opkrævning ved at opsige dit abonnement.

Du kan betale via de gængse betalingskort og har mulighed for at skifte betalingskort, hvis dit gamle er udløbet, blevet stjålet eller noget helt tredje. Som aktiv bruger får du besked, når der bliver hævet penge fra din konto, og du har altid adgang til dine fakturaer via Min konto. Det eneste du skal sørge for er at have dækning på din konto, så den automatiske betaling kan gennemføres. Ved manglende dækning kan du risikere at få lukket din konto.

Læs og lyt offline

Selvom de fleste af os har adgang til internet 24/7, så kan der godt opstå situationer, hvor man ikke kan få adgang til internettet. I sådanne tilfælde vil det være belejligt, hvis man kan lytte og læse offline. Dette er en mulighed med Nextory, hvor du blot skal aktivere (downloade) bøgerne på forhånd. Du kan f.eks. forberede dig på din kommende rejse ved at hente en masse lydbøger og e-bøger ned, så du kan nyde dem i offline-tilstand. Så kan du også lytte og læse bøger i flyet eller på stranden, hvor du sjældent har internetadgang.

Det er let at downloade en bog; det kræver blot ét klik. Det er dog vigtigt, at du sikrer, at bogen er 100 % downloadet, inden du går offline. Du kan evt. teste, om det virker ved at aktivere flytilstand forud for din rejse e.l.

Velfungerende app (dog med enkelte fejl og mangler)

Nextory er en app-baseret tjeneste. Derfor er en af de første opgaver at downloade app’en. App’en er i sig selv helt gratis og kan downloades via både App Store og Google Play. For at få adgang til app’en skal du dog lige have oprettet dig. Benytter du dig af den gratis prøveperiode, så skal du først betale efter 14 dage. App’en bliver ligesom hjemmesiden opdateret hele tiden, hvorfor du kan være (næsten) sikker på, at alt fra funktionalitet til sikkerhed spiller hundrede procent. Nextory har tilknyttet nogle rigtig dygtige udviklere, som konstant arbejder på at gøre oplevelsen endnu bedre. Har du forslag til forbedringer, så kontakt da kundeservice, som vil give forslagene videre til udviklerteamet. Nextory har desværre oplevet enkelte fejl og mangler, som der arbejdes på at løse.

Ønsker du at bruge Nextory via både smartphone og tablet, så skal du blot downloade app’en på begge enheder. Du skal naturligvis bruge samme login, hvad enten du udforsker lydbøger og e-bøger via den ene eller anden enhed. Når du har oprettet dig, downloadet app’en og logget ind, så er du klar til at nyde underholdning i verdensklasse. Surf rundt i det store udvalg og vælg en bog, der taler til dig og dine interesser. Læn dig tilbage og nyd oplevelsen til fulde.

Vælger du Familie-pakken, fordi du også gerne vil give dine børn adgang til læring og underholdning, så husk, at du kan vælge mellem henholdsvis børne- og voksenprofiler. Med børneprofiler er det muligt at begrænse børnenes adgang til bøgerne, så de f.eks. ikke får adgang til kategorien erotik. Dette kan du let selv styre.

Gratis prøveperiode

Som tidligere nævnt, er Nextory ikke en gratis tjeneste, men de tilbyder 14 dage gratis til nye brugere.

Formålet med denne prøveperiode er at afklare, hvorvidt tjenesten opfylder dine ønsker. En god idé kan være at teste tjenesten i forbindelse med en ferie, hvor man har god tid og overskud til at dykke ned i udvalget og funktionerne.

Efter 14 dage kan du så beslutte, om du vil fortsætte som bruger, eller om du vil prøve en anden tjeneste. Ønsker du ikke at fortsætte, så skal du opsige dit abonnement. Vil du fortsætte, så skal du ikke gøre noget, idet betalingen sker automatisk.

Sådan får du adgang til Nextory gratis i 14 dage:

  1. Besøg nextory.dk
  2. Klik på knappen PRØV GRATIS I 14 DAGE
  3. Vælg abonnement (Sølv / Guld / Familie)
  4. Opret konto (indtast e-mailadresse og adgangskode)
  5. Indtast betalingsoplysninger

I sidstnævnte trin skal du indtaste dine betalingsoplysninger. I den forbindelse er det vigtigt at pointere, at der ikke bliver opkrævet penge her og nu. Det er kun, hvis du vælger at beholde dit abonnement, at du får hævet xxx kr. Ved brug af den gratis prøveperiode skal du acceptere de gældende brugerbetingelser og databeskyttelsespolitik.

Opsigelse af abonnement

Nextory binder som sagt ikke deres kunder og accepterer derfor fuldt ud, hvis du ønsker at opsige dit abonnement af den ene eller anden grund. Når du er logget ind på din konto, så kan du med ganske få klik afslutte dit abonnement. Følg blot nedenstående guide:

  1. Log ind
  2. Klik på Mine oplysninger
  3. Klik på Vil du afslutte dit abonnement?
  4. Bekræft dit ønske om opsigelse

Dette skal du gøre senest en dag før næste betalingsdato for at slippe for yderligere opkrævninger. I værste fald skal du kun betale for én måned mere.

Kundeservice kan også hjælpe dig med at opsige dit abonnement, hvis du finder det rarere. Ønsker du hjælp til dette, så skal du kontakte kundeservice mindst to dage inden næste betalingsdato. Når dit abonnement er blevet afsluttet, vil du modtage besked herom via mail.

Hvad siger brugerne om Nextory?

Nextory gør en kæmpe indsats for at bevare en høj kundetilfredshed, og det går langt hen ad vejen rigtig godt. Dog har der gennem tiden været nogle uheldige episoder, som desværre har affødt nogle mindre positive kundeanmeldelser. På Trustpilot kan man på både det svenske og tyske marked læse en masse anmeldelser fra tidligere og nuværende kunder.

Tjenesten er bl.a. blevet udskældt for at hæve penge efter endt prøveperiode trods et ønske om opsigelse. Endvidere har mange oplevet problemer med app’en, som ikke har fungeret optimalt. Nextory har dog tilsyneladende taget affære på feedbacken, hvorfor alt bør fungere efter bogen i dag. Der kan dog stadig forekomme fejl og mangler, hvilket selvfølgelig er ærgerligt, men ikke desto mindre menneskeligt.

Konklusion

Som tidligere nævnt, så hæver Nextory sig ikke over etablerede lydbogstjenester som Mofibo og Saxo Premium. Det betyder dog ikke, at kvalitetn ikke er høj. De leverer godee lyd- og læseoplevelser for både børn og voksne, og det, at der ikke er binding er et stort plus.

Blandt de mindre heldige sider, så er det værd at nævne, at app’en har voldet brugerne en del problemer. F.eks. har mange kunder oplevet problemer med at opsige abonnementet via app’en, selvom det netop fremgår af spørgsmål og svar, at man selv kan opsige dette. Derudover ligger tjenesten i den høje prisende – i hvert fald de to største (dyreste) pakker.

Det gode

  • Stort og velopdateret udvalg af lydbøger og e-bøger
  • Offline-tilstand
  • Gratis prøveperiode (op til 30 dage gratis)
  • Brugervenlig app
  • Simpel oprettelse

Det dårlige

  • App’en har visse fejl og mangler
  • Der kan være udfordringer forbundet med opsigelsen
  • Høje priser
0
DAGE GRATIS!

Lyt gratis til lydbøger

Se alle de lydbogstjenester, du kan lytte til kvit og frit. Få op til 45 dage gratis!